Spring menu over

Idræt for Sindet er en idrætsforening med forskellige aktiviteter, der er målrettet dig, der har en psykisk sårbarhed.

Idræt for Sindet Hillerød

Idræt For Sindet er en idrætsforening for dig, der har en psykisk sårbarhed og som ønsker at være aktiv sammen med andre.

Vi mødes om idrætten, men har fællesskabet i fokus. Derfor er der altid sat tid af til efterfølgende snak og en kop kaffe.

Formålet er at øge medlemmernes fysiske og mentale trivsel og at  skabe et socialt og trygt miljø at motionere og være sammen i.

Det er også foreningens formål at udvikle medlemmernes lyst til at engagere sig og tage et medansvar i foreningen.

Der er forskellige idrætstilbud i foreningen: Fælles for dem er, at de er tilrettelagt sådan, at alle kan være med. Der er altid en instruktør / tovholder til stede, som har ansvar for holdet. Du betaler kontingent for et halvt eller et helt år og vælger selv, hvor meget du vil deltage i.

Idræt for Sindet har eksisteret siden 1996, og er et initiativ under Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI). Der er i dag 38 kommuner, der har deres egen Idræt for Sindet-forening. Du kan læse mere her: Forbundet – IFS – Dansk Arbejder Idrætsforbund (dai-sport.dk)

Fra maj måned har foreningen flg. fire hold, som du kan deltage på: 

Mandage kl. 13-14 Tirsdage kl. 10-11 Onsdage kl. 15-16 Torsdage kl. 11-12.15
Cykelhold Naturtræning Styrketræning Mindfullnes

Mødested: 

Trollesbro p-plads, Slangerupgade 60

(Du har mulighed for at låne en cykel) 

Mødested:

Frederiksbro badepavillion.

Herefter går vi i tirsdagsskoven

Mødested:

Frederiksbro badepavillion v. det udendørs træningssted 

Mødested:

Springvandet i Slotsgården, Frederiksborg Slot. Herefter går vi i Slotsparken

Medbring gerne en flaske vand og hav tøj og sko på, som er behageligt at bevæge dig i. Tilmelding er ikke nødvendig. Har du spørgsmål, så send en sms til 7232 3624 eller 7232 3608. 

Udover de forskellige aktivitetshold, planlægger vi også, at der en gang om måneden er en "foreningsaften", hvor medlemmerne mødes. Her vil der være tid til afslapning, fællesskab og oplæg om forskellige temaer. 

Kontingentet er fastsat til 100 kr. for medlemskab i 2024. I maj måned betaler du ikke kontingent og kan prøve alle aktivitetshold.

Du betaler kontingent for at være en del af foreningen og for at kunne benytte de forskellige tilbud. 

Snart kan du her på siden læse mere om, hvordan du melder dig ind.

Idræt for Sindet Hillerød har en bestyrelse, der blev nedsat på en stiftende generalforsamling den 10. april 2024. Bestyrelsen har udarbejdet foreningens vedtægter, som du snart kan finde her på siden. 

Bestyrelsen og foreningen er understøttet er to idrætskoordinatorer.  

Har du spørgsmål? Eller vil du gerne vide mere, så kontakt foreningens to idrætskoordinatorer på tlf. 7232 3624 eller 7232 3608.

Logo