Spring menu over

Idræt For Sindet er en idrætsforening for dig, der har psykiske og/eller sociale udfordringer og som ønsker at være aktiv sammen med andre.

Vi mødes om idrætten, men har fællesskabet i fokus, og der er altid tid til en snak efter træningen. Vi planlægger aktiviteterne på en sådan måde, at alle kan være med uanset erfaringer, og du kan altid få en prøvetræning for at se, om holdene er noget for dig.

Aktiviteterne skifter to gange om året i oktober og april, da foreningen har en sommer- og en vintersæson. Hold derfor øje med hjemmesiden. Aktiviteterne er lukket på helligdage og i uge 30 og 31.

Hvis du har brug for følgeskab til aktiviteten eller en påmindelses-sms, så kontakt idrætskoordinatorerne. 

Husk at fra tirsdag den 7. april 2026 starter sommersæsonens aktiviteter. Se mere her på siden.

Vi glæder os til at se dig. 

 

Idræt for Sindet Hillerød og vores aktiviteter

Formålet er at øge medlemmernes fysiske og mentale trivsel og at  skabe et socialt og trygt miljø at motionere og være sammen i.

Det er også foreningens formål at udvikle medlemmernes lyst til at engagere sig og tage et medansvar i foreningen.

Der er forskellige idrætstilbud i foreningen: Fælles for dem er, at de er tilrettelagt sådan, at alle kan være med. Der er altid en instruktør / tovholder til stede, som har ansvar for holdet. Du betaler kontingent for et halvt eller et helt år og vælger selv, hvor meget du vil deltage i.

Idræt for Sindet har eksisteret siden 1996, og er et initiativ under Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI). Der er i dag 38 kommuner, der har deres egen Idræt for Sindet-forening. Du kan læse mere her: Forbundet – IFS – Dansk Arbejder Idrætsforbund (dai-sport.dk)

Vil du med ud og gå, så prøv vores vandringsture hver onsdag. Vi mødes ved Frederiksborg Slot og går tur i den bagerste del af slotsparken, hvor der er hyggelige stier rundt i skoven. Vi har kaffe og te med på turen og går i ca. en time.

Praktisk info:

Hvornår: Onsdag kl. 10.30-12 
Mødested: Ved det store springvand i Frederiksborgs Slot ( indre slotsgård). Hvis du vil følges fra Trollesbro, så er der afgang på gåben fra den store P-plads, Slangerupgade 60 kl. 10.10. 
Tovholder: Anne-Sofie, tlf.: 7232 3624
Praktisk: Hav sko på, der kan klare halvanden times gåtur og tag tøj på efter vejret. Turen aflyses kun i farligt vejr (storm, lyn og torden).

På vores motion- og styrketræningshold træner vi led og muskler i et tempo, der passer dig. Vi laver øvelser, der styrker musklerne, og vi træner også balance og mobilitet. Træningen foregår i en mindre gymnastiksal, og vi gør brug af håndvægte og elastikker og laver øvelser på måtte. Øvelserne foregår enten i fællesskab og andre gange laver vi cirkeltræning, hvor vi skifter mellem forskellige øvelser. Vi sørger for rolig opvarmning og lidt udstrækning til sidst.

Det er ikke sikkert, at alle kan det samme. Derfor tilpasser vi træningen, så du kun er med til det, du har lyst til og kan.

Hvorfor er det godt?

Formålet med træningen er at forbedre din kondition og at styrke kroppen til hverdagsaktiviteter. Måske får du også inspiration til at lave nogle af øvelserne derhjemme og på den måde, kan du få nogle nye bevægelsesvaner. Målet er også, at du går fra træningen med mere energi og et godt humør. Det er sjovt at træne sammen, og vi spiller god musik og hygger os under træningen.

PRAKTISK INFO:

Hvornår: Hver onsdag kl. 14.30-15.30 
Mødested: Gymnastiksalen på Trollesbro, Slangerupgade 60.
Tovholder: Anne-Sofie (tlf. 7232 3624 – send en sms eller ring, hvis du har spørgsmål)
Medbring: Tøj du kan bevæge dig i og eventuelt indendørs sko (der er omklædningsrum og bad på Trollesbro)

Dette hold er for dig, der gerne vil spille de traditionelle havespil uden fokus på konkurrence, men bare have det sjovt i fællesskab med andre.  

Vi vil spille havespil såsom; Kongespil, Stigegolf, Pétanque og cornhole. 

Havespillene afsluttes med en kop te eller kaffe. Vi har mulighed for at gå ind i Frivilligcentret, hvis vejret er dårligt. 

PRAKTISK INFO:

Hvornår: Hver tirsdag kl. 11 til 12.30 i perioden 7. apr.-29. sep. 2026 

Mødested: Bibliotekshaven, Christiansgade 1, 3400 Hillerød (Græsplænen bag Hillerød Bibliotek og foran Frivilligcenter Hillerød). Har du brug for, at vi følges derover, så giv et ring eller send sms til tovholder.
Tovholder: Anne-Sofie (tlf. 7232 3624)
Medbring: Evt. en flaske. Tøj der passer til vejret. 

Dette hold er for dig, der er ung ml. 18-35 år, og som gerne vil i gang med at træne i fitnesscenter, men har brug for et lille skub til at komme afsted. Træningen er sammen med et lille hold andre unge (max 10 pers.) og hver gang følger vi et bestemt træningsprogram, hvor vi varmer op, introducerer jer til de forskellige maskiner, laver fællestræning og til sidst  udstrækning. På den måde kan du langsomt vænne dig til det at komme i et fitnesscenter og få vejledning til, hvordan du kan træne. Der vil også være fokus på det sociale, og derfor runder vi træningen af sammen og taler om, hvordan det har været.  

Fakta om tilbuddet:
Hvor: Vi mødes foran Smileyfitness, Carlsbergvej 32A, 3400 Hillerød (har du brug for at vi følges derover, så giv et ring til tovholder Kristoffer)
Hvornår: mandage klokken 11-13. (Der er ikke træning d. 6. april og d. 25. maj pga. helligdage).
Tilmelding og spørgsmål: Kristoffer på: 7232 3608. 
Deltagelse er gratis. Som deltager får du også medlemskab af Idræt for Sindet Hillerød og kan gøre brug af de andre tilbud i foreningen. 

Dette hold er for dig, som gerne vil i gang med at træne i fitnesscenter, men har brug for et lille skub til at komme afsted. Træningen foregår på et lille hold, hvor vi er max 10 pers. Hver træningsgang følger et bestemt program: Vi varmer op, introducerer jer til de forskellige maskiner, laver fællestræning og til sidst udstrækning. På den måde kan du langsomt vænne dig til det at komme i et fitnesscenter og få vejledning til, hvordan du kan træne. Der vil også være fokus på det sociale, og derfor runder vi træningen af sammen med en kop kaffe/te og taler om, hvordan det har været.   

PRAKTISK INFO
Hvor: Vi mødes foran Smileyfitness, Carlsbergvej 32A, 3400 Hillerød (har du brug for at vi følges derover, så giv et ring til tovholder Kristoffer) 
Hvornår: Torsdage klokken 11-12.30 i perioden 9. apr.-24. sep. 2026 (Den 7. maj er træningen aflyst)  
Tilmelding og spørgsmål: Kristoffer på: 7232 3608.  
Der er begrænset antal pladser, så tilmelding sker efter først til mølle princippet. Hvis holdet er fyldt op, kan du komme på venteliste. 

Medbring: En flaske vand og indendørssko. Du kan møde omklædt eller skifte i omklædningsrum. Der er skabe til opbevaring af dine ting, så medbring evt. en hængelås.

 

Yoga og mindfulness 

Til mindfulness vil vi udføre forskellige åndedræt og fokuseringsøvelser for at skabe ro i krop og sind. Der er plads til rutinerede og helt nye. Vi har fokus på ro, hygge og samvær, og derfor kan tempoet variere fra gang til gang. Øvelserne foregår på gulvmåtter eller stole. Der vil være liggeunderlag, tæpper og puder til rådighed.

Der vil være yoga i lige uger og mindfulness i ulige uger.  

PRAKTISK INFO: 

Hvornår: Hver tirsdag kl. 13-14 (fra 7. apr.-29.sep.26) 

Mødested: Trollesbro Gymnastiksal, Slangerupgade 60, 3400 Hillerød. 

Instruktør: Kristoffer (tlf. 7232 3608 – send en sms eller ring, hvis du har spørgsmål). 

Medbring: En flaske vand og til yoga: behageligt tøj 

Uge 15:  

Mindfulness 

Uge 16: 

Yoga  

Uge 17: 

Mindfulness 

Uge 18: 

Yoga 

Uge 19: 

Mindfulness 

Uge 20: 

Yoga 

Uge 21: 

Mindfulness 

Uge 22: 

Yoga 

Uge 23:  

Mindfulness 

Uge 24: 

Yoga 

Uge 25: 

Mindfulness 

Uge 26: 

Yoga 

Uge 27: 

Mindfulness 

Efter uge 27 er der mindfulness hver uge. 

 

Praktisk info om foreningen

Et medlemskab hos Idræt for Sindet Hillerød giver adgang til alle foreningens hold og aktiviteter. For at blive medlem skal du registrere dig som medlem og betale kontingent: 

Du opretter en medlemsprofil ved at trykke på linket herunder og udfylde skemaet. Herefter er du registreret i vores forening og kan nu betale kontingent for at få medlemskab. 

Indmelding - Idræt for Sindet Hillerød

Kontingentperioder og priser 2026 

Kontingent betales halvårligt og dækker over en sæson.
Kontingentperioden løber fra:

  1. halvår: 01. januar til 30. juni
  2. halvår: 01. juli til 31. december 

 Prisen er den samme, uanset hvornår i perioden du melder dig ind.

Vi har 3 typer medlemskab:  

Aktivt medlem: 100 kr. pr. halvår
Som aktivt medlem kan du deltage på alle ugens hold. Du kan også deltage i foreningsaftener eller sociale aktiviteter og komme med til stævner og turneringer, enten som spiller, hjælper eller hepper.

Støttemedlem: 50 kr. pr. halvår
Som støtte medlem kan du deltage i sociale aktiviteter som eksempelvis foreningsaftener. Du er også velkommen som hepper eller hjælper til stævner og turneringer i andre foreninger.

Institutionsmedlemsskab: 300 kr. pr halvår
Et institutionsmedlemskab består af 3 aktive medlemskaber og fungerer i praksis som 3 åbne pladser, hvor en institution eller anden organisation kan lade op til 3 personer ad gangen deltage på lige fod med andre aktive medlemmer.

Ved sociale arrangementer, som fx julefrokost eller turneringer og sportsarrangementer i andre byer kan der være deltagergebyr/ egenbetaling.

Du indbetaler kontingentbeløbet på foreningens konto i Nordea: 

Reg.nr.: 0650 - Kontonr.: 9043315770

Du kan altid kontakte idrætskoordinatorerne, hvis du har brug for vejledning. Se under bjælken Kontakt. 

Idræt for Sindet Hillerød har en bestyrelse, der blev nedsat på en stiftende generalforsamling den 10. april 2024, hvor foreningens vedtægter også blev vedtaget. Du kan læse referat fra den stiftende generalforsamling her. Bestyrelsen og foreningen er understøttet er to idrætskoordinatorer. 

Generalforsamling 2026

Idræt for Sindet Hillerød afholdte generalforsamling den 11. marts 2026 på Trollesbro, Slangerupgade 60, 3400 Hillerød 

Når referatet fra generalforsamlingen er godkendt, kan du læse det her. 

Generalforsamling 2025

Her kan du læse foreningens årsberetning for 2024 her og referatet af generalforsamling 10.04.25 her.

Den 10. marts holdt vi vores første foreningsaften. Her kan medlemmerne mødes på tværs af holdene og lave noget socialt sammen. Det er foreningens ønske, at vi løbende kan holde foreningsaftener, hvor medlemmerne planlægger programmet, som både kan være hyggeligt samvær, en fælles aktivitet eller et oplæg om et emne, der vedrører foreningens formål. 

Den 10. marts introducerede vi vores forening og vores træningshold og hørte et spændende oplæg fra Vikingerne, der er en Idræt for Sindet forening i Frederikssund. De fortalte bl.a. om deres oplevelser med at være medlem af en idrætsforening.

Til sidst var der mulighed for at få en smagsprøve på nogle af træningsholdene, nemlig bordtennis og mindfulness.

 

Har du spørgsmål? Så kontakt foreningens to idrætskoordinatorer på tlf. 7232 3624 eller 7232 3608.

Logo