Spring menu over

Hvem kan deltage i et gruppeforløb?

Gruppeforløbet er for dig, der har en psykisk sårbarhed og/eller sociale udfordringer, og som har brug for at arbejde med struktur i dagligdagen. Gruppeforløbet kommer også omkring betydningen af egenomsorg, selvværd og mental og fysisk sundhed. Som deltager skal du være bosiddende i Hillerød Kommune.

For at deltage skal du være motiveret for at skabe en forandring og have lyst til at arbejde med forløbets emner. Du skal også have lyst til at dele dine erfaringer og lytte til, hvad andre har at fortælle. Inden du starter, skal du have et kort forsamtale med gruppevejlederen.

Hvad er et gruppeforløb?

Gruppeforløbet handler om erfarings- og vidensdeling med andre, og målet er, at du bliver bedre klædt på til at mestre hverdagens udfordringer.

Gruppeforløbet består af i alt 13 gange, og vi mødes en gang om ugen på tirsdage fra kl. 16-18. På de 13 gange arbejder vi med 8 forskellige temaer, og du kan løbende starte op. Hvis et tema foregår over to gange, skal du være med fra første gang eller vente til et nyt tema starter op. Når du har gennemført alle temaerne, modtager du et deltagerbevis.

Hvordan foregår det?

Der er to gruppeledere, der sætter rammen om gruppen og guider igennem temaerne. De sikrer, at det bliver et trygt og fortroligt rum for alle. Antallet af deltagere vil variere fra gang til gang, og nye deltagere vil støde til undervejs. En gruppeforløbsgang kan bestå af erfaringsdeling om et emne, små film, øvelser som du sidder med selv eller fælles brainstorm på tavlen.

Hvad får du ud af det?

I gruppeforløbet arbejder vi med forskellige handlemuligheder og personlige strategier til at håndtere din dagligdag. Du får inspiration til små ændringer i hverdagen og konkrete værktøjer til fx at skabe flere rutiner. 

Du kan træne med og spejle dig i andre, og du bliver en del af et fællesskab, hvor du kan tale frit og øve dig i det, der er svært for dig. Du vil højst sandsynligt opleve, at du langt fra er alene med dine tanker og reaktioner.

Vi guider dig også til blive en del af nye fællesskaber og aktiviteter, fx i Frivilligcenter Hillerød, Værestedet på Trollesbro eller andet, der har din interesse.

Hvor?
Gruppeforløbet afholdes på Trollesbro.

Kontakt
Send en mail til trollesbro@hillerod.dk med dit telefonnummer, så vil en af gruppelederne kontakte dig.

Hvis du har en støttekontaktperson, kan I sammen kontakte en af gruppelederne.

Temaer i gruppeforløbet "Et godt hverdagsliv"

24. mar. 2026

Tema 1

ENERGIFORVALTNING 


31. mar. 2026

ENERGIFORVALTNING 

7. apr. 2026

Tema 2

UGEPLAN 

14. apr. 2026

UGEPLAN 

21. apr. 2026

Tema 3

VANER OG RUTINER 

28. apr. 2026

Tema 4

SELVVÆRD 


5. maj 2026

SELVVÆRD

12. maj. 2026

Tema 5

ALTERNATIVE TANKER

19. maj. 2025
ALTERNATIVE TANKER

27. maj 2026

Tema 6

SUNDHED OG EGENOMSORG 

2. juni 2025
SUNDHED OG EGENOMSORG 
9. juni 2026

Tema 7

NETVÆRK OG FORBUNDETHED 

17. mar. 2026

Tema 8

KOMMUNIKATION

Logo