Spring menu over

Hvad er sociale færdigheder?
Sociale færdigheder er f.eks. at indlede en samtale, være på og præsentere sig selv, bede om hjælp og støtte, at give og modtage kritik, håndtere vrede og uenigheder.

Hvem deltager?
Du vil mødes med andre, der kan have nogle af de samme problemer og ønsker som dig. Fælles er, at I sammen vil styrke og udvikle jeres sociale færdigheder.

Hvordan?
På de ugentlige gruppemøder vil der være forskellige temaer. De overordnede temaer er:

  • Medicinmodul
  • Symptommestring
  • Samtalefærdigheder
  • Konfliktløsning

Hvert møde er bygget op med en runde (hvordan er det gået siden sidst), hjemmeøvelser, oplæg/undervisning, erfaringer og nogle gange problemløsning. Herefter en ny hjemmeøvelse og afslutning.

Forløbet varer ni måneder, hvor gruppen mødes én gang om ugen i 1,5 time. Forløbet starter med en forsamtale med dig, som aftales individuelt.

Hvor?
Gruppeforløbet afholdes på Trollesbro.

Vil du vide mere?
Kontakt Trollesbro via e-mail: trollesbro@hillerod.dk med dit telefonnummer. Så vil en af gruppelederne kontakte dig.

Hvis gruppen matcher dine ønsker og behov, kan du blive skrevet på venteliste til næste gruppe.

Hvis du har en støttekontaktperson, kan I sammen kontakte en af gruppelederne.

Logo