Spring menu over

Tjekpunktet - Forløb  

Et forløb i Tjekpunktet er et tilbud til dig, som har udfordringer i forhold til at være socialt udsat, psykisk sårbar, eller det at have en fysisk/psykisk funktionsnedsættelse, hvor udfordringerne ikke kan afhjælpes gennem Tjekpunktet – Rådgivning og Støtte. 

Dit forløb tager udgangspunkt i dig og det, du har behov for. Det betyder, at der bliver lagt vægt på dine ressourcer, og de muligheder du har for at opnå et mere selvstændigt liv. 

Hvad kan du blive bedre til igennem et forløb i Tjekpunktet? 

  • At skabe struktur i din hverdag 
  • At bryde eventuel social isolation 
  • At skabe dialog med dit netværk 
  • At være i mental og fysisk trivsel 
  • At have et sundt liv med omsorg for dig selv 
  •  At håndtere din økonomi 

Du vil blive tilknyttet en støttekontaktperson i dit forløb. Sammen med din støttekontaktperson skal du lave en pædagogisk plan med mål for dit forløb. Din pædagogiske plan tager udgangspunkt i dine behov, og derfor vil du også kunne møde andre støttekontaktpersoner, der støtter dig undervejs.  

Sådan kommer du i gang 

Hvis du tænker at have behov for et forløb i Tjekpunktet, skal du ringe, eller henvende dig personligt i Tjekpunktets åbningstid. 

 

 

Logo