Socialpædagogisk støtte er til dig, der har en funktionsnedsættelse, er psykisk sårbar eller socialt udsat, og som har brug for støtte til udfordringer i din hverdag. For nogen er det individuel støtte, for andre er det støtte gennem fx. gruppeforløb eller et opgangsfællesskab.
Vi støtter og samarbejder med borgere på det individuelle plan i form af fx §85 støtte eller et tjekpunkts-forløb (§82b). I grupper kan vi tilbyde støtte i et af vores gruppeforløb, i opgangsfællesskaberne (Stutten og Alléen) eller i ”Fyrtårnet”.
Vi yder også støtte til beboere i de midlertidige og/eller skæve boliger, der ligger på Trollesbro.
Derudover har vi Freydal, som er et botilbud for unge med autismespektrumforstyrrelser eller ADHD eller psykiske udfordringer.