Spring menu over

“Ud-i-livet" er navnet på et projekt, hvor Trollesbro arbejder sammen med andre lokale aktører, bl.a. DGI, Hillerød Fodbold og Frivilligcenter Hillerød.  

Som noget helt særligt har vi medarbejdere med peer-erfaring – det betyder, at det er medarbejdere, der selv har oplevet udfordringer med psykisk sygdom og sårbarhed. Og de er klar til at bruge de erfaringer til at støtte dig!   

Ud-i-livet tilbyder både egne aktiviteter og følgeskab til aktiviteter andre steder i Hillerød.

Måske har du brug for støtte til at komme i gang med en aktivitet, eller måske har du mod på at være med i vores egne tilbud i trygge rammer - som et skridt på vejen til at komme i gang og blive en del af et fællesskab.   

Du er altid velkommen, og vi er klar til at tage godt imod dig. 

Vi tilbyder også peer-forløb, som løber over en afgrænset periode. Typisk mødes vi 5-10 gange. Vi kan mødes hos dig, på Trollesbro eller et andet sted i byen. Vi arbejder med dine ønsker og drømme – og bærer håbet og troen på, at du kan nå dem.

Hvis du vil læse mere om os og peerforløb, kan du finde information ved at klikke her og læse vores folder

Du er velkommen til at kontakte os for mere information:

Kathrine: tlf. 7232 6763

Ian: tlf. 7232 6725

Julie: tlf. 7232 6727

Logo